Sådan tilmelder du din shop

Alt for mange shopejere springer desværre over hvor gærdet er lavest, når det kommer til at tilmelde webshoppen til forskellige online tjenester. Det skyldes sikkert, at man har en kæmpe liste med kataloger som der skal tilmeldes til, og så er mange forfaldne til at benytte en af nedenstående metoder:

  • Enten skrive alt for kort beskrivelse
  • Eller kopiere en beskrivelse som allerede er anvendt i andre kataloger.

Hvis du ikke orker at skrive en ordentlig beskrivelse af din webshop kan du risikere to ting: Enten kommer der en potentiel kunde, som ikke klikker på linket til din shop fordi beskrivelsen er for tynd – Eller også risikerer du at søgemaskinerne ikke kan forstå indholdet, og derfor ikke giver dit link den relevans og værdi som du kunne få.

Formålet med denne side er ikke at overføre linkjuice til en webshop eller to – Der er rigeligt af den slags hjemmesider i forvejen. Derfor kan du stole på, at jeg vil gøre hvad jeg kan, for at få gode placeringer på Google, således at der kommer ægte mennesker af kød og blod herind. Derfor bør du bruge lidt krudt på din tilmelding – Her har du et par gode råd:

  • Skriv en god beskrivelse af din shop – Måske kan du bruge nedenstående indspark:
  • Hvad sælger I
  • Hvorfor skal man handle hos jer, og ikke konkurrenten?
  • Er der praktiske forhold – Eksempelvis gratis fragt, eller tøjdyr med i alle ordrer?

Jeg vil foreslå at du skriver mindst 5 linjer i formularen – Det er ikke for lidt, men sandelig heller ikke for meget.

Husk derudover at udfylde de vigtigste mærker du fører i din webshop – adskil flere med kommaer.

TIl slut vil jeg lige erindre om, at Offerz.dk er en tilbudsportal – Så du er velkommen til at indsende gode tilbud fra din shop så tit du har dem, så skal jeg nok gøre mit, for at der er nogen der læser dine gode tilbud, og forhåbentlig handler i shoppen.